Langeskov Skoles læsepolitik
Læsesyn
På Langeskov Skole læner vi os op af Ehris interaktive læsemodel, som ses nedenfor.
Modellen indikerer, at der er mange faktorer, der spiller ind, når vores elever skal opnå sikre læsefærdigheder, og det er disse, vi arbejder målrettet med i hele skoleforløbet på Langeskov Skole.
Læsning og skrivning hænger uløseligt sammen, og vi vægter således, at eleverne skriver så meget som muligt allerede fra skolestart. Vi starter med børnestavning og arbejder herfra gradvist videre til et mere og mere korrekt skriftsprog.
Nedenfor ses en nærmere gennemgang af læsepolitikken på de enkelte trin.
Læseprogram 0.-2. klasse
For at skabe det bedst mulige fundament for vores elevers læsning arbejder vi alle i indskolingen med det samme læseprogram for at lære vores elever at læse.
Vores tilgang til læsningen er, at vi arbejder systematisk og struktureret og med fokus på differentiering. Det udmønter sig ved, at alle elever læser i individuelt tilpassede læsebøger. De oplever dermed, at de hele tiden bliver udfordret, men at de udfordres så tilpas meget, at de hele tiden udvikler deres læsning.
Vi tager udgangspunkt i Molevittens læsebøger, som i progression går fra at være 100% lydrette til normalprosa. Vi supplerer med en mængde af andre læsebøger, som alle er læsepædagogisk bearbejdede og følger progressionen fra Molevittens læsebøger.
Vi bruger på alle klassetrin Molevittens elevhæfter, som hænger nøje sammen med læseprogrammet. Elevhæfterne har fokus på fonologisk opmærksomhed, stavning, ordforråd samt træning af elevernes håndskrift.
Børnehaveklassen
I børnehaveklassen starter vi med lærerens oplæsning af Molevitten Historien om Villa Vakkelvorn, som er historien om, hvordan bogstaverne flytter ind i bogstavhuset. Eleverne lærer, at bogstavet har et navn, en lyd og hvordan bogstavet ser ud. For bedre at kunne huske bogstaverne fra hinanden lærer de små huskekroge fx håndfonemer.
I børnehaveklassen vægter vi at bruge 100 timer på bogstavarbejdet, da det er det grundlag, der er behov for for at sikre det bedst mulige fundament for den videre læsning. Vi arbejder med elevbogen, som passer til børnehaveklassen, men har også fokus på at bruge de spil og lege, som passer til læseprogrammet, ligesom vi supplerer med gode lege og bevægelsesaktiviteter, vi kender fra andre systemer.
Eleverne sættes individuelt i gang med at læse i lydrette bøger, når de er klar til det. Der vil derfor være stor forskel på, hvornår eleverne begynder at læse selvstændigt. Alle elever læser gentaget, hvor de læser samme tekststykke tre gange. I starten, hvor hvert tekststykke fylder en side, læser de den ene side tre gange, inden de går videre til næste tekststykke. Senere, hvor teksterne er i kapitelform, læser de et kapitel/længere tekststykke, inden de starter forfra med læsningen.
Læsebøgerne følger samme progression, som beskrives ovenfor. Min allerførste LÆSEBOG med lytteord er en af de første bøger, som eleverne vil stifte bekendtskab med, idet den er lydret.
Vi screener børnene løbende for deres bogstavkendskab.
Udover timerne med bogstavtræning vægter vi højtlæsning i børnehaveklassen, da højtlæsning har en vigtig funktion i forhold til elevernes senere læsefærdigheder. Herfra får de viden om verden, tekster og sprog. Det øger elevernes ordforråd og deres metakognitive bevidsthed. Ligesom det øger deres hukommelse for tekst at blive præsenteret for mange forskellige tekster. Sidst, men ikke mindst, er højtlæsning vigtig, fordi vi sammen får gode læseoplevelser, der motiverer eleverne til selv at lære at læse.
I højtlæsningen vægter vi at læse både gamle klassikere af fx Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren, men også nye og moderne forfattere som fx Thomas Brunstrøm og Anne Sofie Hammer.
1. og 2. klasse
De elever, som allerede i børnehaveklassen, har knækket læsekoden, læser videre i progression med læseprogrammet.
De elever, som ikke har knækket koden, får bogstavkurset ”De 24 nøgler”, som er en del af læseprogrammet. De sættes herfra løbende i gang med den individuelle læsning, når deres bogstavkendskab er funktionelt.
Eleverne kan stadig bruge håndfonemenerne, når det giver mening, men ellers arbejder vi fra 1. klasse med andre huskekroge som eksempelvis tapping. Eleverne lærer at tappe både en- og flerstavelsesord. Forældre og andre interesserede kan se mere i denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=8mPhfy8lz8E
Når eleverne er færdige med Molevitten 8 og de bøger, som ligger i samme sværhedsgrad som denne, er eleverne klar til at læse den litteratur, vi har på skolens eget bibliotek samt på kommunebiblioteket.
Det er meget vigtigt, at eleverne læser både i skolen og hjemme. I skolen vægter vi at læse 4-5 dage om ugen. Lærerne lytter løbende til elevernes individuelle oplæsning og følger dermed deres progression og sikrer, at elevernes læsebøger er på passende niveau. Ligesom det er her, at lærerne kan stoppe den gentagede læsning, når eleven er klar til både forståelses- og hastighedsmæssigt kun at læse teksterne én gang.
Vi udleverer læsekort, som forældrene udfylder over det læste derhjemme. Vi opfordrer forældrene til, at børnene læser min. 30 min. 5 gange om ugen.
Ved siden af den individuelle læsning arbejder vi med elevbøgerne Molevitten Bogen om lyde og ord (1. klasse) og Bogen om ord og sætninger (2. klasse).
Vi vægter stadig lærerens højtlæsning. Se afsnittet om højtlæsning under 0. klasse.
3.-9. klasse
I 3. klasse er der stadig elever, der læser gentaget, idet de har brug for fortsat at understøtte enten hastigheden eller forståelsen af det læste (eller begge dele). Overgangen fra læseprogrammet i 0.-2. klasse foregår i en flydende proces, hvor eleverne overgår til at læse i bøger fra biblioteket, når de er klar til det.
Dansklærerne og skolens bibliotekar hjælper eleverne med at vurdere sværhedsgraden af de bøger, de vælger, så de fortsat bliver udfordret tilpas meget. Tilsvarende kan vores egen bibliotekar og bibliotekarerne på det kommunale bibliotek give inspiration til nye bøger og serier, som eleverne med fordel kan læse i på baggrund af netop det, der interesserer dem. Vi opfordrer på det kraftigste forældrene til at gå på det kommunale bibliotek og låne bøger, da vi ikke kan afse tid til i undervisningen at sørge for, at alle elever løbende har frilæsningsbøger nok.
Fra 3. klasse og op prioriterer vi stadig lærerens oplæsning, fx når vi arbejder med litteratur. Vi benytter lærerens oplæsning af teksterne, da eleverne skal have lige vilkår for deltagelse, som er uafhængig af deres afkodningsfærdigheder. Ydermere er eleverne i en tidlig alder i stand til at analysere og fortolke tekster, som er langt sværere, end de er i stand til at afkode.
Fra 3. klasse introduceres eleverne til AppWriter. De skal løbende opfordres til at bruge hjælpemidler, når det giver mening. Vi opfordrer dog til, at eleverne ikke benytter oplæsningsfunktion, når der læses frilæsning. Elever med dysleksi opfordres til at benytte Nota til frilæsning.
AppWriter bruges af alle lærere i alle fag. Skolen har nogle superbrugere, som løbende giver kurser til de andre lærere, så alle kan hjælpe eleverne med deres hjælpemidler.
Fra 3. klasse og op arbejder vi fortsat med læsning i alle fag. Jf. Ehris interaktive læsemodel er alle faglærere vigtige aktører i, at alle elever bliver så dygtige læsere som muligt.
Også på mellemtrinnet og i udskolingen ser vi arbejdet med læsning og skrivning som to uløselige faktorer, som understøtter hinanden. Vi arbejder fortrinsvis processuelt, kvalitativt og kontekstbaseret, men gør også i mindre omfang brug af repetitive, differentierede opgaver, som er tilpasset den enkelte elevs faglige udgangspunkt, så de træner de opgavetyper, de har svært ved inden for eksempelvis stavning.
I alle dele af vores arbejde med såvel læsning som skrivning lægger vi os op af kommunens skoleplan. I særdeleshed er det afgørende for os, at elever med dysleksi har samme muligheder som alle andre elever. Vi tilrettelægger således undervisningen, så vi udelukkende benytter opgavetyper, hvor de ordblinde elever har samme deltagelsesmulighed med deres hjælpemidler.
Vi lægger fortsat vægt på, at alle elever læser i skolen. Vi afsætter tid til at læse i skoletiden hver morgen som et fast læsebånd, med mindre der er morgensamling. Læsebåndet har en varighed på 20 min. og kan bestå af læsning af faglitteratur eller skønlitteratur. Eller til arbejdet med læsestrategier, læseforståelse eller andre læsefaglige aktiviteter.
Vi opfordrer desuden alle elever til at læse hjemme min. 20 minutter 5 gange om ugen.
Testning 1.-9. klasse
Vi tester løbende gennem skoleforløbet i læsning og skrivning, hvilket fremgår af skolens testplan.
Eleverne screenes først på ordniveau, siden på sætningsniveau og slutteligt på tekstniveau (fra 4. klasse). Efterhånden som eleverne bliver ældre, kommer screeningstestene mere og mere til at ligne de test, de møder til deres afgangseksamener.
Formålet med at teste eleverne løbende er vi tidligst muligt får forebygget med passende indsatser for at sikre, at så få elever som muligt kommer i læse- og skrivevanskeligheder.
Se mere i skolens testplan.
Udarbejdet af viceskoleleder Sisse Bjerg i samarbejde med lærere og læsevejledere på Langeskov Skole. Senest opdateret 12.09.2