Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygefravær

Praksisinfo omkring sygefravær
 

Langeskov Skole ønsker mindst muligt fravær, da det har stor faglig og social betydning i forhold til barnets skolegang samt efterfølgende uddannelsesforløb efter folkeskolen.
I bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 er der indført nye regler ang. fravær – herunder kommunens ret til at fjerne børne – og ungeydelsen i et kvartal, hvis et barn/ung har 15% ulovligt fravær i et kvartal.

Fravær gør det svært at følge med i skolen og kan være tegn på mistrivsel. Derfor har det stor betydning, at både forældrene og skolens medarbejdere engagerer sig i børnenes skolegang gennem hele skoleforløbet, så de klarer sig godt både fagligt og socialt – også efter folkeskolen! Reglerne skal være med til at sikre, at børn trives og kommer i skole hver dag.

Der arbejdes med 3 slags fravær:

Lovligt fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende:

Fravær på grund af sygdom, læge/tandlægebesøg, eller funktionsnedsættelse (kan være diagnoser som ADHD eller psykisk-sociale udfordringer som f.eks. angst).

Forældrene skal samme dag informere klasselærer eller skoleleder/kontoret om årsagen til fraværet.
Det gøres på Aula eller via skolens kontor på 6515 1900.

Hvis fraværet varer mere end 2 uger, kan skolen bede om en lægeattest

  • Lovligt fravær med skolelederens tilladelse (ekstraodinær frihed):
    Forældrene kan anmodning om fritagelse for undervisning i en kortere eller længere periode f.eks. i forbindelse med særlige familiebegivenheder eller ferie uden for skolens ferieperiode.
    Forældrene skal bede om fri, inden fraværet begynder, og skolelederen skal have accepteret fraværet.
    Det er forældrenes ansvar, at eleven kan følge med i undervisningen efter fraværet. Skole og forældre kan aftale, hvordan det sikres.
     
  • Ulovligt fravær:
    Hvis forældrene undlader at informere skolen om elevens fravær (sygdom, lægebesøg m.m.). Hvis eleven udebliver fra skolens undervisning uden forældrenes viden. Hvis forældrene holder eleven hjemme fra skolen uden at orientere skolen. Hvis skolen ikke har accepteret/givet tilladelse til fraværet (ekstraordinær frihed).

 

Dialog med hjemmet ved ulovligt fravær:

Skolen holder kontrol med elevernes lovlige og ulovlige fravær og orienterer ledelsen.
Fraværet tælles sammen inden for et kvartal (juli-september/oktober-december/januar-marts/april-juni).
Fraværet kan skyldes flere ting, og noget kan klares ved enkelte henvendelser, mens andet kræver en stor indsats fra skole,
kommune og forældre.

Under 10 % ulovligt fravær inden for et kvartal:

o Klasselæreren kontakter hjemmet for dialog.

Ved 10 % ulovligt fravær inden for et kvartal:

o Dialogen mellem skole og forældre skal udmøntes i en plan for, hvorledes fraværet kan nedbringes.
o Skolen skal informere forældrene om, at de kan miste børneydelsen i et kvartal, hvis fraværet kommer op på 15 % inden for samme kvartal.

Ved 15 % ulovlige fravær inden for et kvartal:

o Ledelsen indkalder hjemmet til samtale. o Der udarbejdes en handleplan for, hvilke indsatser der skal sættes i gang for at nedbringe fraværet - evt. i samarbejde med eksterne parter fra kommunen, som kan støtte og vejlede.
o Skolen skal underrette kommunen om det ulovlige fravær.
o Kommunen skal høre forældrene og børn over 12 år om årsager til fraværet, inden der træffes en afgørelse om evt. fjernelse af børneydelsen i et kvartal.

 

Særligt for 9. årgangs elever:

Særligt for elever på 9. årgang er det vigtigt, at de er i skole hver dag. I forbindelse med nogle af prøverne til sommer skal der i løbet af foråret laves dispositioner eller synopser, som er en forudsætning for at kunne gå til prøve. Der gives tid i undervisningen til at lave disse opgaver, så derfor skal eleverne være til stede. I det hele taget er al undervisning på hele 9. årgang og til dels også på 8. årgang prøvepensum.

Hvis en elev ikke får lavet sin disposition eller synopse eller ikke får afleveret den til tiden, bliver eleven udelukket fra den aktuelle prøve og skal som konsekvens deraf op til sygeprøve i faget i december eller januar næste skoleår. Det er svært at skulle til prøve ½ år efter, hvor man ikke længere kan huske pensum og sandsynligvis er i gang med en ungdomsuddannelse, så det bør så vidt muligt undgås.

Hver gang en elev ikke er i skole, mister eleven vigtig information eller læring og får sværere ved at følge med i den kommende undervisning. Til sidst er det svært at få tingene til at give mening, og sammenhængen forsvinder.

Det svarer til at skulle kunne forstå, hvad denne tekst handler om:

censur

 

 

 

 

Med venlig hilsen

Skolebestyrelse og ledelsen på Langeskov Skole.

Dokumenter

Praksisinfo om Fravær

Shape Created with Sketch.